• Langebjergskolen
  • Langebjergvej 401, 3050 Humlebæk
  • 72 56 20 15
  • [email protected]
  • EAN: 5798008284458
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved
Billedet på sidehoved

Skolebestyrelsesvalg 2018

Ved alle folkeskoler skal der hvert 4. år vælges medlemmer til skolens bestyrelse.
Stil op til skolebestyrelsen på Langebjergskolen og få indflydelse på dit barns skolegang.


HVORFOR
I skolebestyrelsen på Langebjergskolen får du:

1. En unik mulighed for at følge skolens arbejde samt bidrage til Langebjergskolens fortsatte faglighed,
    trivsel og sundhed.
2. Indflydelse på skolens udvikling og dermed dit barns hverdag og uddannelse.
3. Erfaring som bestyrelsesmedlem og kompetencer, du kan tage med dig.
4. Et godt netværk og lærer de andre forældre at kende.
 

HVOR OG HVORNÅR
Skolebestyrelsen mødes ca. 8 gange om året på lærerværelset fra kl. 17.30-21.00. Alle møder begynder med et let
aftensmåltid.

Desuden deltager skolebestyrelsen i de fælles forældremøder i starten af skoleåret, samt ved skolens fødselsdag
den første lørdag i september.
 

HVEM
Skolebestyrelsen består af:

7 forældrerepræsentanter
1 suppleant
2 elevrepræsentanter
2 medarbejderrepræsentanter

Samtlige repræsentanter har stemmeret i skolebestyrelsen. Skolens ledelse deltager i møderne som sekretærer
uden stemmeret.
Skolebestyrelsen indtræder i august 2018 og vælges for en fireårig periode.


HVORDAN
Hvis du har lyst til at gå ind i arbejdet med skolebestyrelsen, har du mulighed for at stille op som kandidat.

Du kan stille op, hvis:

• Du har forældremyndigheden over børn, der er indskrevet på skolen
• Du er plejeforælder, der har haft barnet i pleje mindst et år 
• Du har indgået ægteskab med forældremyndighedsindehaveren
• Du er stedforælder
• Du er biologisk forælder, som ikke har del i forældremyndigheden,  og som ikke bor sammen med  forældremyndighedsindehaveren

Hvis du ønsker at stille op, skal du i god tid henvende dig på Langebjergskolens kontor og meddele, at du er interesseret i at stille op.
Sidste frist for kandidatopstillingen er den 20. april 2018 - du kan således stille op både før, under og efter opstillingsmødet.

Send en kort tekst til [email protected], hvor du fortæller hvem du er, hvorfor du gerne vil repræsentere forældrene i skolebestyrelsen samt et digitalt billede, så lægger vi din kandidatopstilling på vores hjemmeside.

Se kandidatlisten her